Ved at bygge din egen CRM-løsning baseret på Microsoft Power Apps kan du selv bestemme, hvad jeres løsning skal indeholde. Og det bedste er, at løsningen er bygget på samme teknologi som Dynamics 365 Sales.
CRM kan have mange forskellige betydninger. Hos RPA Danmark handler det om at give din virksomhed en simpel løsning, der giver dine medarbejdere nem adgang til salgsrelevante data. Løsningen skal naturligvis også understøtte ledelsens behov for at kunne følge salget og forudse fremtidige salgsmuligheder.
Forestil dig at gå ind på en af jeres kunders profiler og have adgang til stamdata, de seneste nøgletal, alle relevante kontaktpersoner, igangværende aktiviteter, overblik over effektueret salg, eventuelle reklamationer og meget mere. Det forudsætter selvfølgelig, at data er tilgængelige et eller andet sted.
Virksomhedsdata er typisk relativt nemme at holde styr på. Men hvad med at supplere virksomhedsdata som i selv taster med relevante oplysninger, der er tilgængelige via jeres andre løsninger eller offentligt tilgængelige? Det er muligt.
Jo mere du ved om kunden, desto nemmere er det at skabe en god dialog.
Kontakthåndtering kan være en udfordring, især når det gælder at holde styr på kontaktpersoner. Det er vigtigt, at masterdata findes ét sted og deles ud til andre systemer, der også har brug for disse data. Det er muligt, men det kræver struktur og disciplin.
Du kan selvfølgelig styre det igangværende salg i et Excel-ark eller andre isolerede systemer, men det giver dig ikke et samlet overblik over virksomhedens salg. Med en CRM Power App fra Microsoft har du altid et samlet overblik over det igangværende salg. Det kræver dog disciplin og bevidsthed hos sælgerne om, at disse data er vigtige både for sælgeren selv
og for virksomheden. Hvis data ikke opdateres løbende, er det ligegyldigt. Data kan visualiseres gennem indbyggede dashboards eller via Power BI, der også kan hente data fra jeres ERP-løsning og give jer et samlet overblik over
ordrebeholdning og det igangværende salg.
Hvis jeres virksomhed er klar til det, kan salget naturligvis understøttes af en indbygget salgsproces. Processen kan opdeles i
forskellige faser og aktiviteter, der skal udføres under hver fase. Vores anbefaling er at starte simpelt og sikre, at salgsprocessen ikke bliver en hæmsko for opdateringen af det igangværende salg.
Hvis jeres virksomhed har brug for at styre indgåede kontrakter med jeres kunder, kan dette også være en del af CRM-løsningen. Det kan omfatte stamdata på kontrakten, fornyelsesdatoer, faktureringsoplysninger, der kan danne grundlag
for fakturering, og meget mere.
At have et samlet overblik over igangværende aktiviteter er ofte et stort ønske. Hvilke møder er der blevet afholdt, og hvem
har sidst talt med kunden og om hvad? Men det kan være en udfordrende disciplin, der kræver en vis grad af organisatorisk ændring. Det er derfor vigtigt, at organisationen bliver enig om, hvad der er nødvendigt, og hvor data skal registreres
Ved at bruge Power Apps fra Microsoft får du mulighed for at automatisere mange handlinger og oprette integrationer med andre systemer. Nedenfor har vi liste nogle få eksempler:
Men der er masser af andre muligheder som kan være med til at gøre jeres hverdag nemmere.
SharePoint-integration – Fra CRM-løsningen er det muligt at få direkte adgang til dokumenter, der ligger i SharePoint. Når der oprettes nye kunder, kan der automatisk oprettes dokumentmapper i SharePoint.
Integration med Teams – Hvis I allerede bruger Microsoft Teams, kan jeres CRM Power App også tilgås direkte fra Teams.
Mobil adgang – Du kan få adgang til din CRM Power App-løsning via en browser, mobil eller tablet. Det er standardfunktionalitet.
Indtil videre har RPA Danmark ikke oplevet at være ude af stand til at opfylde vores kunders krav. Via Power Platformen fra Microsoft får din virksomhed adgang til en spændende digitaliseringsplatform
Kontakt os gerne, så vi kan fortælle dig mere om de løsninger, vi har lavet for vores kunder.